Aug 8, 2026
En helt særlig samtale ...
Del 1 - at leve, ikke bare overleve.
Hvordan
forandrer det et menneske at opholde sig alene i Laplands vilde
natur – uden de vante rammer, med sult og kulde som faste
holdepunkter - og kroppens styrke som en afgørende faktor.
Kom med ind bagved en deltagers oplevelse i TV programmet: Alene i vildmarken 2026.
Mød Heidi Lykke Nissen, der efter
17 år som lektor i dag arbejder som selvstændig konsulent,
underviser og supervisor med fokus på at blive & forblive
professionel inden for pædagogik, læring og med
udviklingsprocesser.
Heidi er desuden passioneret vikingekæmper.
Med bålets knitren som baggrund vender Heidi, tilbage til de sansninger og erindringer, der stadig lever i hende fra hendes opholdet i vildmarken i efteråret 2025.
Lyt med til en samtale der handler om langt mere end det tv skærmen viser.
Få indblik i et dybt og inspirerende personligt udviklingsarbejde
Hvorfor det vigtigste mål var at blive sin egen bedste ven og hvad Heidi gjorde for at komme dertil - måske du selv inspireres ;-).
Hør om kontrasten mellem det enkle, men krævende liv i ødemarken og det komplekse, travle liv derhjemme.
Den geniale strategi, hvor én dag bliver gjort til ét år
Om den forandring, opholdet har sat i gang, og hvorfor den blandt andet handler om retten til at fylde i sit eget liv
Og ikke mindst om hvordan man forbereder sig til sådan en tur, og om omvæltningen ved at vende hjem til hverdagens tempo, krav og forventninger – og ja, de første besøg i et supermarked.
Til sidst deler Heidi, fra mit perspektiv, en genial
lyttergave, direkte importeret fra vildmarken.
Forvent en praksis, som ikke kræver ekstra tid eller overskud –
netop fordi overskud var en mangelvare derude – men som kan give
overraskende meget tilbage.
Lyt med til denne første del, og kom også med på anden del, hvor vi dykker dybere ind i kroppens potentiale i forhold til læring og udvikling.
Heidi er ikke blot en mega sej og klog kvinde i vildmarken, hun er også en passioneret læringskonsulent.
Læs om Heidis professionelle virker og hiv fat i hende, hvis I på jeres arbejdsplads har brug for at blive bevæget og rykket i jeres hverdag: https://heidilykkenissen.dk/